Elitehold på planum

Konkurrencehold

På Planum tilbyder vi, udover vores almindelige ugentlige timer, også muligheden for at danse på elitehold. Disse hold undervises af et kompetent og erfarent hold af instruktører, der alle har bred erfaring indenfor konkurrencedans.

Holdene lærer gennem sæsonen en koreografi, som de deltager med ved konkurrencer i ind- og udland. Det særlige ved eliteholdene er, at vi gennem sæsonen målrettet arbejder på at udvikle den enkelte danser og holdenes samlede færdigheder. Da det at være på et elitehold på Planum kræver disciplin og god arbejdsmoral, er disse hold derfor for dig som vil tage skridtet længere med din dans.

Eliteholdene træner som udgangspunkt to timer ugentligt,  og træningen ligger samme ugedag og tidspunkt. Dertil vil der også være ekstra træninger samt en til to elitesamlinger i løbet af  sæsonen, som det forventes at eleverne deltager i.

Udover elevernes dansefærdigheder, er samarbejde og sammenhold også nøgleord for at være en del af Planums eliteskole. Konkurrencer kan ikke vindes alene, og mener at det er vigtigt, at vi fokuserer på hinandens styrker, samt at vi løfter og støtter hinanden trods forskellige styrker. På trods af målrettet træning, er der på vores elitehold derfor altid plads til sjov, hygge og socialt samvær!

For at komme et elitehold hos Planum, skal man optages ved en audition, der afholdes forud for sæsonen. Hvornår denne audition afholdes, meldes ud i god tid her på hjemmesiden samt på vores sociale medier. Det kræver tilmelding at deltage i auditionen, og du kan ansøge gennem den formular, der lægges op, når auditionen annonceres.