P.P.C.

Planum Performance Company

Planum Performance Company

Planum Performance Company er et hold for dig, der er en dygtig teknisk danser, har erfaring med shows og/eller showdance, og som leder efter en platform til at tage dansen til det næste niveau

På P.P.C. vil der være fokus på teknisk træning i forskellige stilarter, men alle inden for rammen af showdans. Det indebærer blandt andet showdans, jazz, contemporary og ballet. Derudover vil der i træningen være fokus på at forberede danserne på situationer, der kan opstå i en fremtidig karriere. Derfor vil undervisningen også indeholde viden og opgaver, der fremmer dette aspekt af træningen.

Holdet er for dig, som gerne vil arbejde i en lukket gruppe af dedikerede og ligesindede dansere. Der vil ligeledes være fokus på individuel udvikling, men også på projekter, som holdet vil arbejde på i fællesskab. Vi mener, at dette er opskriften på både personlig udvikling og etableringen af det nødvendige professionelle skill-set.

Holdet undervises af Matilde Trondhjem, som i mange år har været en del af dansebranchen, og som vil hjælpe danserne med at opnå deres individuelle mål.

Danserne kan forvente høj faglighed og et oprigtigt ønske om at hjælpe dem i den ønskede retning. Dette opnås både gennem udfordringer og ved at fremhæve alle dansernes styrker for at skabe det bedst mulige grundlag for positiv og stabil udvikling.

Alle træninger vil være fyldt med ny viden og nyt materiale.

På PPC sætter vi i den kommende sæson fokus på en række spændende og udviklende elementer.

To flerugers forløb 

Vi gennemfører to flerugers forløb med fokus på forskellige tekniske stilarter. Her arbejder vi med alt fra teknisk opvarmning og improvisation til koreografi og kreativ udfoldelse.

Videoprojekt

Derudover skaber vi sammen et videoprojekt, som professionelt filmes i løbet af sæsonen. Videoen bliver en stærk tilføjelse til både holdets og dansernes individuelle portfolio.

Gæsteundervisere

Sæsonen byder også på mindst to gæsteundervisere, der kommer for at arbejde målrettet med PPC-holdet og tilføre ny inspiration og viden.

Gennem hele sæsonen vil der være særligt fokus på individuel feedback og samtaler med Matilde, så hver danser får de bedste forudsætninger for at udvikle sig og nå sine personlige mål.

Om træningen

  • Træningen finder sted torsdage kl. 19:00 - 21:00 i perioden fra uge 33 til uge 49
  • Vi træner på Banegårdsgade 36A, 8000 Aarhus C
  • Prisen pr. sæson er kr. 3.000,- og tilmelder du dig flere hold på Planum, får du som altid 20% rabat

Tjek det ud på Instagram: