Holdbeskrivelser

Holdbeskrivelser

På Planum tilbyder vi et hav af forskellige dansehold til både børn, tweens, teens, unge og voksne.

Danseskolen i Aarhus er desuden også en af de største i byen og netop derfor finder du et af de bedste udvalg med dans på alle niveauer i forskellige stilarter. Kom og vær med!

Vi ses på Grønnegade 93 E og Banegårdsgade 36A, 2. sal, begge 8000 Aarhus C.

Er du klar til god stemning, frisk energi og høj puls, så er Asser Vibes lige noget for dig. 

Dette hold er for alle, der ønsker at svede og få gang i kroppen til fede rytmer. Her lærer du afrobeat og afrovibes dansetrin, kombineret med dancehall og hip hop.

Vi garanterer et smil på læben, da vi lægger stor vægt på at have det sjovt, mens vi danser! Så tag en ven, familiemedlem eller kollega under armen, og spring ind i dette livlige, afrikansk-inspirerede univers.

Til Choreo Class får du hver uge en ny og spændende choreo. Timen er letøvede/øvede, men vi har 90 minutter, hvilket giver tid til at udforske koreografien og arbejde grundigt med materialet.

Stilen er hip hop, men med frihed til at være kreative og kombinere flere stilarter. Det glæder vi os helt vildt til! Holdet har skiftende undervisere, der hver især vil komme med deres egen personlige stil. Holdet er for dig, der gerne vil udfordre dig selv med at lære koreografi hurtigt, samt levere koreografi stærkt og sikkert - med det samme.

På Commercial Flow arbejder vi på at danse effortless, smukt og stærkt. Her kombineres elementer fra forskellige kommercielle dansestilarter, som hip hop, jazz, pop, og moderne dans, der ofte ofte i musikvideoer, reklamer, live-optrædener og shows.

Commercial Flow er for dig, der elsker flow i dansetrin og koreografier, og at danse til nye og populære sange.

Commercial Hip Hop er et hold for dig, som gerne vil blive bedre til at performe og lære rutiner, hvor du opdager din egen “personlighed” som danser.

Koreografierne der undervises vil være inspireret af forskellige genrer, og formålet er altid at forbedre evnen til at optræde, og danse som man var på en scene. Fælles for dem alle er, at power og energi er i fokus! 

Vi lærer både lange og korte koreografier for både at imødekomme dem, der gerne vil danse en masse, men også dem, der gerne vil udfordres på anden vis. Koreografierne vil være fyldt med tekniske trin og forskellige variationer af groves, og derudover arbejder vi med forskellige udtryk, samt hvordan en sang fortolkes gennem dans.

På Commercial Hip Hop har vi det altid sjovt, og det vigtigste er at alle kommer hjem med følelsen af at have været NICE.

På holdet for letøvede går vi i dybden med, hvordan trinnene udføres, og vi fokuserer på at gennemgå koreografien, indtil den sidder helt. Der vil dog ikke blive gået på kompromis med energi og udtryk, og der vil stadig være smæk på performance og mulighed for at gå full out!

På holdet for letøvede/øvede vil trinnene og timingen i koreografierne være sværere, samtidig med at der undervises hurtigere. Holdet er for dig som tidligere har danset stilarter indenfor hip hop genren, og som gerne vil arbejde mere intensivt på hvordan bevægelserne udføres. Timen er 90 minutter, hvilket giver god tid til at gennemgå og repetere, og til at stille alle slags spørgsmål.

Dette hold er for dig, der ønsker at udforske og udfordre din krops fulde potentiale, gennem både store, ekspressive bevægelser og små, detaljerede sekvenser. Vi arbejder med floorwork, smidighedstræning og kropskontrol for at styrke din bevægelsesfrihed og kropsbevidsthed.

Undervisningen foregår til rolige, stemningsfulde sange, hvor der er plads til at lade hver bevægelse udfolde sig helt. Hver time byder på nye koreografier inspireret af både moderne dans og urban style. Uanset dit niveau handler det om at mærke kroppen, fordybe dig i bevægelsen og nyde den energi, der opstår, når du giver dig selv lov til at danse frit.

Dette hold er for dig, der elsker at bevæge dig – og ikke er bange for at udfordre dig selv! Her handler det om at give slip, få kroppen i gang og mærke rytmen. Vi skaber et trygt og sjovt fællesskab, hvor alle er med til at løfte stemningen. Til hver time danser vi en ny koreografi, så du hele tiden får nye udfordringer.

På Dancehall Vibes (begyndere) er der fokus på at lære og forstå de foundations, der danner grundlag for dancehall genren. Koreografierne er simple og bygget om grundtrin og gentagelser. Det handler derfor på dette hold mere om at have god tid til at bevæge sig og komme ind i trinnene, end at lære en lang og svær koreografi. Holdet er for dig der aldrig har danset dancehall før, eller for dig der bare gerne vil prøve kræfter med den slags dans.

Dette hold er for dig, der elsker at bevæge dig – og ikke er bange for at udfordre dig selv! Her handler det om at give slip, få kroppen i gang og mærke rytmen. Vi skaber et trygt og sjovt fællesskab, hvor alle er med til at løfte stemningen. Til hver time danser vi en ny koreografi, så du hele tiden får nye udfordringer.

Dancehall Vibes 1 er for begyndere og letøvede, med fokus på dancehall foundations – grundlæggende trin og teknikker, der danner fundamentet for genren. Timingerne i koreografierne er enkle, og vi tager os god tid til at gennemgå hvert trin, så alle kan følge med. Dancehall Vibes 1 er også et oplagt valg for dig, der ønsker at forbedre din grundteknik og bygge videre på dit dancehall fundament.

Dette hold er for dig, der elsker at bevæge dig – og ikke er bange for at udfordre dig selv! Her handler det om at give slip, få kroppen i gang og mærke rytmen. Vi skaber et trygt og sjovt fællesskab, hvor alle er med til at løfte stemningen. Til hver time danser vi en ny koreografi, så du hele tiden får nye udfordringer.

På Dancehall Vibes 2 er niveauet letøvede/øvede og vi udfordrer timingen og tempoet i undervisningen lidt mere. Du vil stadig møde foundations, men der er ikke altid tid til at gå i dybden med teknikker.

Dette hold er for dig, der elsker at bevæge dig – og ikke er bange for at udfordre dig selv! Her handler det om at give slip, få kroppen i gang og mærke rytmen. Vi skaber et trygt og sjovt fællesskab, hvor alle er med til at løfte stemningen. Til hver time danser vi en ny koreografi, så du hele tiden får nye udfordringer.

Dancehall Vibes 3 er for dig, der gerne vil udfordres koreografisk, da niveauet på timen er øvede. Der bruges fortsat foundations i opvarmningen, men timen undervises med højt tempo og koreografien er længere og med flere vægt- og temposkift. Når det så er sagt, skal du ikke lade dig skræmme! Det er også sjovt på 3’eren!

Femme Style er holdet for dig, der ønsker at fremhæve din feminine side gennem smukke bevægelser og stilfulde trin. Dette hold fokuserer på femininitet, attitude og kropsholdning.

Hver uge lærer du en ny koreografi, samtidig med at du får undervisning i grundlæggende teknikker inden for girly style-genren, herunder voguing, floorwork og catwalk. Undervisningen varierer mellem både kraftfulde, bløde og hurtige koreografier, så der altid er noget spændende at arbejde med.

På timen for begyndere er timingen i koreografierne mere simpel, og der vil her blive gået mere i dybden med trinnene. Timen er derfor for dig, som enten er helt ny i dansens verden eller for dig, som ikke er vant til at bevæge sig feminint.

Holdet for letøvede vil være en smule mere udfordrende, når det kommer til trin og timing. Timen er dog 90 minutter, og der vil være god tid til at nå omkring alle spørgsmål og danse en masse. Holdet er derfor for dig, som har prøvet kræfter med stilarten tidligere eller for dig, som er frisk på at blive udfordret.

På Girly Hip Hop arbejder vi hver gang med en ny koregrafi, hvor der trækkes på elementer fra hip hop genren tilført et feminint touch. På holdet får du undervisning, hvor hip hop og girlystyle mødes i en blanding af udtryk, bevægelser og tempo. På girly hip hop er der plads til alle, og trinene bliver gennemgået flere gange og gentaget i løbet af sæsonen. Så om du har danset før eller bare gerne vil prøve kræfter med genren, er dette et hold for dig. Det vigtigste er, at du har lyst til at danse til god musik og få sved på panden.

Til Heels vil du hver uge blive undervist i forskellige teknikker, herunder bl.a. walks, turns og floorwork som hjælper dig til at blive en bedre heelsdanser, ligesom du altid vil lære en koreografi.

På timen  for begyndere er timingen i koreografierne mere simpel, og der vil her blive gået mere i dybden med trinnene. Timen er derfor for dig, som enten er helt ny i dansens verden eller for dig, som ikke er vant til at bevæge sig feminint.

Holdet for letøvede vil være en smule mere udfordrende, når det kommer til trin og timing. Timen er dog 90 minutter, og der vil være god tid til at nå omkring alle spørgsmål og danse en masse. Holdet er derfor for dig, som har prøvet kræfter med stilarten tidligere eller for dig, som er frisk på at blive udfordret.

På Hip Hop 21+ arbejder vi med alt fra house til waacking, så du opbygger et stærkt fundament og får indsigt i hiphoppens mange nuancer. Uanset om du er ny eller erfaren, handler det om at udvikle dig i dit eget tempo, samtidig med at vi har det sjovt sammen. 

Vores 21+ hold er åbent for alle, der ønsker at udforske hiphoppens mange facetter og danse til fede beats!

Hip Hop 25 + er et af Planums voksne Hip Hop hold, hvor vi danser dét, holdet gerne vil - inden for den brede hip hop-genre. På Hip hop 25+  danses der derfor både break, dancehall, wacking, shuffle, house, old school, og alt der imellem.

Dette hold er skabt til dig, der elsker at bevæge dig, få sved på panden og samtidig have det sjovt. Hver aften lærer vi en ny hip hop-koreografi, men vi samler op løbende gennem sæsonen, så alle kan følge med – uanset alder, niveau eller tempo.

Selvom dansene til tider kan blive intense og tempoet højt, sørger vi for masser af gentagelser, så der er plads til fordybelse og læring for alle. Målet er, at alle skal føle sig inkluderet og opleve glæden ved at danse sammen, uanset hvor hurtigt eller langsomt man lærer. Her handler det lige så meget om fællesskab og gode oplevelser, som det gør om at mestre trinene.

Vil du opleve en sjov, udfordrende og inkluderende form for motion? Så tag din ven, søskende eller kollega under armen, og kom til en times hip hop på Planums 25+ hold.

Har du lyst til at svede, grine og udforske forskellige koreografier? På Hip Hop Choreo får du det hele!

Her handler det om at udtrykke dig selv gennem hip hop og lære koreografier, der vækker både krop og sjæl. Du kommer til at dykke ned i den tekniske side af hip hop og arbejde med de vigtigste foundations, der hjælper dig med at udvikle dig som danser.

Med fokus på musikalitet og performance bliver du trygt guidet gennem timen, så du både kan forbedre dine færdigheder og styrke din selvtillid.

På Hip Hop Kids 9-12 år dykker vi ned i hip hoppens univers, hvor vi lærer fede koreografier og øver de grundlæggende hip hop-teknikker. Vi danser til masser af god musik, og der er fokus på, at alle har det sjovt undervejs – samtidig med, at du får mulighed for at udvikle dig som danser, finde din egen stil og få nye venner. 

Holdet er for børn i alderen 9-12 år, der elsker at give den gas og danse hip hop. Det betyder ikke noget, om du er nybegynder eller allerede har erfaring – holdet er åbent for alle, og vi tilpasser undervisningen, så alle kan følge med og blive udfordret.

Til Hip Hop Kids 10-14 år blander vi Old School hip hop med det mere kommercielle, så man får et fedt mix af teknik og koreografi, til en masse fede sange, som alle kan have det sjovt med.

Vi lægger vægt på at skabe et trygt og behageligt miljø, hvor alle føler sig velkomne og godt tilpas. Her er der plads til både fejl og grin, så du kan udvikle dig som danser og samtidig få nye dansevenner på vejen.

Hip Hop Minions 6 - 8 år er for dig, der gerne vil lære hip hop i børnehøjde - til tonerne af en bred vifte af hip hop-kunstnere. Her danser vi til alt fra Tupac og Missy Elliott til forskellige danske hits.  

I løbet af sæsonen arbejder vi med koreografier og lærer forskellige tricks, samt udforsker hip hop-kulturen gennem legende elementer. Trinene bliver gentaget og bygget op undervejs, så alle kan følge med og udvikle sig sammen. Vi lægger vægt på fællesskab og glæde ved dansen – og afslutter med et show for forældrene, hvor børnene får mulighed for at vise alt det, de har lært.

Hip Hop Styles er for dig, der vil udvikle dit kendskab til de grundtrin, groves og bounces som danner grundlag for hip hop som dansegenre.

Gennem forskellige koreografier arbejder vi hver uge på at forbedre de forskellige elementer, samtidig med at det også er stensikkert, at du kommer hjem og har fået sved på panden.

Alle koreografier har udgangspunkt i hip hop, men vi kommer på dette hold også til at danse old school, girly, og dancehall- inspirerede rutiner. Samtidig kommer vi også til at drille basics, for at skabe det bedste grundlag for at lære koreografi. Der vil som regel undervises en ny koreografi hver uge, men vi vil løbende i sæsonen repetere og gennemgå tidligere rutiner.

Holdet for letøvede vil være en smule mere udfordrende, når det kommer til trin og timing. Holdet er derfor for dig, som har prøvet kræfter med stilarten tidligere eller for dig, som er frisk på at blive udfordret.

In Hip Hop Styles (English) you will learn the basics of hip hop and how to incorporate them into choreography. Each class will introduce a new choreography, and you will also explore various street dance styles that constitute Hip Hop.

The class is designed for beginners and intermediates, and it is taught in English. However, everyone is welcome!

House er en stilart, der er tæt forbundet med housemusik og er kendt for sine flydende bevægelser, hurtige fodarbejde og fokus på musikalitet og improvisation. 

På House Choreo kombinerer vi alt dette og danser gode sange, du kender og elsker. Derudover starter vi altid med en opvarmning, der inkluderer House basics. 

Uanset dit niveau lærer vi altid en ny og lækker koreografi, der er tilpasset alle.

På KPOP Choreo danser vi til de mest populære KPOP-sange som du kender og elsker. Genren kombinerer elementer fra forskellige musikstilarter som pop, hip hop, R&B, EDM og funk, og er kendt for sine iørefaldende melodier, imponerende koreografier og en stærk visuel æstetik. 

På holdet undervises der i en varieret blanding af covers af originale KPOP-koreografier samt nye, unikke danse. Uanset om du er en KPOP-nybegynder eller har erfaring, vil du blive inspireret og udfordret til at udvikle dine dansefærdigheder. På vores KPOP Choreo hold får du muligheden for at lære en ny og spændende koreografi hver gang!

På Mikro Minions får de mindste mulighed for at udvikle deres motorik og rytmeforståelse gennem leg og dans. Undervisningen er bygget op omkring sjove aktiviteter og koreografier til energifyldt musik – alt fra 90'er-hits og MGP-sange til tidløse klassikere, som både børn og voksne elsker. Gennem hoppende, klappende og trampende bevægelser skaber vi små kombinationer, der samles til én sammenhængende koreografi.

Undervisningen er kun for børn, så vi i al hemmelighed kan forberede en lille opvisning. Til slut i hver time inviterer vi forældrene ind, så danserne kan vise, hvad de har lært.

Moderne er det perfekte sted for dig, der vil udvikle din teknik, udtrykke dine følelser gennem bevægelse og have det sjovt. Stilarten trækker på forskellige inspirationer og teknikker, fra klassisk ballet til jazz, hvilket gør den meget alsidig. Derudover arbejder vi på holdet også med forskellige aspekter af floorwork, hvor vi lærer en række teknikker og stilarter, der udforsker, hvordan kroppen bevæger sig i relation til gulvet.

På Moderne kombinerer vi struktureret koreografi med improvisation, hvilket giver danserne frihed til at eksperimentere og skabe unikke bevægelser. Du har derfor mulighed for at forbedre din teknik med fokus på kropskontrol, balance og fleksibilitet.

Vores ‘Old School for 35+’ hold er skræddersyet til voksne, der ønsker at nyde rytmerne fra de gode gamle dage og få en fantastisk træning samtidig.

Her danses der til de største hits fra 80’erne, 90’erne og tidlige 2000’ere og lær ikoniske dansebevægelser fra hip hop, funk og breakdance.

Til Old School for 35+ får du en fantastisk træning, der forbedrer din kondition, styrke og smidighed.

Pop Girly kombinerer elementer fra forskellige genrer som hip hop og commercial, og den er kendetegnet ved en legende, sjov tilgang til bevægelse. På vores Pop Girly hold fokuserer vi på at udtrykke feminin energi gennem popmusikkens glade og livlige rytmer.

Holdet er fyldt med høj energi, sjove bevægelser og masser af attitude, hvilket gør den ideel for dig, der ønsker at udtrykke dig selv gennem dans, udvikle din teknik og samtidig have en sjov og inspirerende oplevelse.

Til Teens Choreo Class udfordrer vi de yngre dansere i alderen 12-17 år med nye koreografier hver uge. 

Stilen er hip hop, men koreografierne vil ofte også tage inspiration i andre stilarter, således at udvikles på danserens samlede repertoire af viden og bevægelser. Teens Choreo Class er for letøvede/øvede, og er derfor for dig som gerne vil prøve kræfter med noget nyt og spændende, og som samtidig er klar på en udfordring.

Udstrækning og smidighed er en time dedikeret til at forlænge musklerne, øge bevægeligheden og reducere stress.

Timen er et GRATIS tilbud til alle dansere der er tilmeldt hold på Planum.

Til Wacking Choreo danses der til alt slags musik- både gammelt, moderne og alt derimellem! Stilarten waacking er karakteriseret ved dramatiske, hurtige armbevægelser, stiliserede positurer og intens musikalitet. Waacking handler ikke kun om teknik, men også om at udtrykke personlighed, attitude og følelser gennem bevægelser.

På Waacking Choreo lægges vægt på flotte linjer og bevægelser, kombineret med det mere feminine og stærke udtryk - alt sammen gennem en ny koreografi hver uge.