Lækre lokaler

Samarbejder/lokaleleje

Planum Studios ligger på Banegårdsgade 36A, beliggende centralt i hjertet af Århus

Da vores egne aktiviteter primært finder sted om aftenen mandag til torsdag og hele dagen søndag på 1. og 2. sal, er vi åbne for faste samarbejder og leje af lokalerne i de resterende timer og på andre ugedage.

Hvis du eller din organisation søger efter passende lokaler til daglige, ugentlige eller månedlige aktiviteter såsom workshops, kurser eller andre fysiske aktiviteter, som kræver god plads, kan det være, at Planums lokaler er relevante for dig.

Lokalerne egner sig desuden rigtig godt til produktion af billede- og videoprojekter samt andet kreativt arbejde, da de har godt lys og en fleksibel indretning.

1. sal

Første etage består af en lidt mindre sal med spejlvægge og lakeret trægulv. Derudover finder man to omklædningsrum, toiletter og badefaciliteter.

2. sal

Vores øverste etage har den største sal af de to. Her er der også spejlvægge og et flot, lyst sildebensgulv. Yderligere faciliteter på denne etage inkluderer et stort opholdsrum og to toiletter.

Hvis vores lokaler lyder som noget for dig eller din organisation, er du velkommen til at kontakte os via nedenstående e-mailadresse. Beskriv venligst de aktiviteter, du ønsker at anvende vores lokaler til, samt de ønskede tidspunkter/lejeperiode i mailen. Vi kan derefter drøfte hvordan vores faciliteter kan imødekomme dine/jeres behov. 

Kontaktinformation: Isabella Sandfeld

Klik på billederne...