FAQ
Har du spørgsmål til noget? Vi har lavet en liste med ofte stillede spørgsmål, som måske kan hjælpe dig.
Kan du ikke finde svar her, er du altid velkommen til at kontakte os på e-mail eller vores sociale medier:
If you are a foreigner and don’t read danish, we’ll try to sum up the basics of the website here: We’re Planum and we hope to share our love and passion for dance with you!
You can see the timetable here and book classes here!
We don’t offer drop-in classes, but you can book a trial class for 225 DKK. This will be deducted if you register for a class after.
Prices will be updated every month, so you can sign up at any time during the seasons. We have two seasons: January to may, and august to December. You pay for one season at the time.
If you’re just visiting Denmark for a shorter period you can contact us on info@planum.dk or social media: Facebook / Instagram
The teachers teach in Danish, but they are glad to answer in English! Many non-danish speaking choose Planum, and you are broadly welcome!
Se vores program her!
Du skal tilmelde dig igennem vores system Klubmodul
Derinde kan du altid se program og priser, og for at tilmelde dig skal du oprette en gratis profil i systemet. Når du trykker på det hold, du er interesseret i, kommer prisen frem. Når du har tilmeldt dig og betalt for et eller flere hold, møder du bare op til træning og siger dit navn til en af vores søde og hjælpsomme receptionister! Har du spørgsmål, kan du spørge dem, eller skrive til os på sociale medier eller info@planum.dk.
Betaling: Du tilmelder dig for én sæson ad gangen, og betaler det samlede beløb på én gang. Vi modtager betaling via kort eller mobilepay. Så snart du har betalt, kan du møde op til dans! Du registreres nemlig på vores holdlister ved betaling.
Du kan altid booke en prøvetime!
Denne bookes også igennem vores system Klubmodul
En prøvetime koster kr. 225,- og beløbet modregnes hvis du efterfølgende tilmelder dig holdet. Det vil sige, at hvis du vælger at tilmelde dig holdet, bliver prøvetimen gratis.
Vi anbefaler, at du booker prøvetimen hjemmefra, inden du møder op på danseskolen. Du kan ikke booke prøvetime, hvis holdet er fyldt op. Prøvetimer på børnehold er gratis – her tilmelder du dig ved at skrive til os på Facebook, Instagram eller mail info@planum.dk.
Sådan booker du en prøvetime:
- Opret en profil i vores system HER!
- Find det hold, du gerne vil købe prøvetime til
- Book og betal for din prøvetime
- Mød op på Planum og henvend dig i receptionen – fortæl du har en prøvetime
- Hvis du gerne vil gå fast på holdet, skal du huske at tilmelde dig igen via systemet for at få modregnet beløbet du har betalt for prøvetimen. Beløbet bliver modregnet automatisk, når du tilmelder dig holdet fast.
Som udgangspunkt kan du ikke skifte hold midt i sæsonen. Når det så er sagt, er vi selvfølgelig altid interesserede i at alle har en god oplevelse på Planum, og er du landet på det helt forkerte hold, hjælper vi dig gerne med en løsning! I så fald skal du sende os en mail på info@planum.dk
Ja! Du kan altid tilmelde dig flere hold! Vi giver 20% rabat ved tilmelding på flere hold. Du betaler fuld pris på det dyreste hold, og derefter får du 20% rabat på alle hold, du tilmelder dig.
VIP er et medlemskab, som giver dig ubegrænset adgang til alle hold på Planum. Det er en løsning vi tilbyder til de dansere, der ønsker at danse mest muligt!
Hvis der opstår behov for vikar til timer, finder vi en egnet vikar som erstatning, og derfor forefindes der ingen økonomisk kompensation, hvis timen ikke aflyses. Det kan også forekomme, at der ændres i holdplan eller andet, og i så fald vil du blive kontaktet god tid forinden. Har du ikke mulighed for at deltage efter ændringen, vil vi naturligvis hjælpe med at finde en anden løsning.
Du kan fortryde et køb eller en tilmelding indenfor 14 dage. Vi giver 50% af beløbet tilbage fra tilmeldingstidspunktet. Efter 14 dage, gives ingen penge retur. Vælger man at stoppe før sæsonen slutter, hæfter man for hele perioden og derfor gives der heller ingen penge retur. Se vores handelsbetingelser her!
Ja! Planum tilbyder events som workshops og pop up classes i løbet af sæsonen med dygtige og inspirerende instruktører. Disse vil offentliggøres her på siden under Event & news, samt på vores sociale medier.
Vi sender også mails til vores medlemmer, og du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev inde i Klubmodul-systemet. Alle er velkomne til events på Planum, uanset om man er danser på Planum eller ej.
Planum afholder også gerne workshops for dig, hvor vi enten kan komme til jer, eller I kan komme til os! Læs mere her!
Ja! Vi elsker at lave shows, og vi har bred erfaring med alt fra helt små setups til helt store sceneshows.
Læs mere her! eller kontakt os på info@planum / Facebook / Instagram
Her på planum.dk kan du holde dig opdateret på seneste nyt, og vi finde det meste information.
Hvis du opretter dig i vores system, Klubmodul, kan du tilmelde dig nyhedsbrev fra os – det anbefaler vi på det kraftigste, for her vil vi informere om nye tiltag, spændende workshops, nye hold og meget, meget mere! Nyhedsbrevet kan altid afmeldes igen med et enkelt klik.
Derudover er vi meget aktive på sociale medier, så følg med på Facebook / Instagram / YouTube. Her kan du både holde dig opdateret om diverse arrangementer, samt få adgang til et masse fedt visuelt indhold og hvad vi danser i studierne!
Receptionisterne, som du møder på Planum, kan også altid hjælpe dig. De står altid lige udenfor dansesalen, og det er også dem du registrerer dig hos ved fremmøde, betaler til hvis du har brug for at betale noget via MobilePay, og stiller spørgsmål til hvis du er i tvivl om noget. De er der for jeres skyld, og de vil rigtig gerne hjælpe!
På Planum har vi få regler, men fordi vi ønsker at alle får mest ud af undervisningen, vil vi gerne bede om at du:
- Kommer til tiden
- Kommer i ordentlig tid, hvis du har booket prøvetime
- Registrer dig hos receptionisten ved fremmøde
- Altid har indendørs sko på i Planums dansesale
Der bliver indimellem taget billeder og optaget video i alle Planums timer, som vi bruger på Planums sociale medier. Ønsker du ikke at komme med på billeder og/eller videoer, skal du blot informere underviseren om dette. Du kan også altid lige prikke receptionisten eller videografen på skulderen og bede om at blive filmet udenom, og så kan du passe din træning i fred.
På Planum er du automatisk udmeldt, når en sæson slutter. Dvs. at du (igen) skal gå ind og tilmelde dig det hold, som du ønsker at gå på, når vi starter en ny dansesæson. Læs mere om vores sæsoner og ferier her! OBS! Hvis du stopper før en sæson er slut, kan du ikke få refunderet beløbet.
På Planum har vi verdens sejeste merch, hvis vi selv skal sige det. Alt bestilling af merch foregår på shop@planum.dk. Vi har på nuværende tidspunkt ikke et lager, hvor du kan købe fra. Alt køb af merchandise foregår derfor på bestilling, hvor vi har et bredt udvalg af styles og tryk muligheder at vælge imellem.
Vi bestiller som udgangspunkt merch hjem hver anden måned. For at være opdateret på, hvornår den næste bestillingsrunde finder sted, kan du følge med på vores sociale medier samt her på hjemmesiden under Event & news. Du skal dog altid være velkommen til at kontakte os med hvad du kunne tænke dig, så lover vi at din bestilling bliver inkluderet i den kommende runde.
Vores lokaler på Banegårdsgade 36A er et særligt sted, som vi ser som vores andet hjem. Vi værdsætter vores faciliteter og sørger for, at de er i tip-top stand. Af den grund gør vi det til en betingelse, at booking af vores lokaler kun er muligt efter en grundig dialog med os. Dette giver os mulighed for at forstå dit/jeres behov og sikre, at vores lokaler passer til din/jeres formål.
Når det er sagt, så er vi altid åbne for nye samarbejder, og vi vil altid meget gerne vende, hvilke muligheder der er for dig/jer. Hvis du ønsker at få mere information om vores faciliteter, herunder detaljer om vores to etager, kan du finde billeder og kontaktoplysninger her!