SOFIE GRÆSDAL

Jeg hedder Sofie og underviser i Aarhus.

For mig er dans en fælles glæde, som mennesker deler. En glæde, der består af et sammenhold, der er så internt og stærkt, at kun dansere forstår det – og det er vanvittig inspirerende og drivende. Jeg danser derfor som et led af et sammenhold, hvor man kommunikerer ud fra rytmer og bevægelser. Jeg elsker at mærke bassen i brystet og føre vibrationerne udi kroppen. Når jeg hører et godt beat, så kan jeg først nyde det maksimalt, når jeg danser til det – og der opnår jeg noget, der minder om en total lykkefølelse.

Jeg har danset siden jeg var syv år og undervist siden jeg var 13. Jeg trådte mine første dansetrin i Frederikshavn. Her har jeg både undervist, danset på eliteplan og taget del i diverse events såsom musicals, lokale by-begivenheder og modeshows. Mine kollegaer i Dance Studio Frederikshavn var som en familie for mig, og gennem dansen delte vi alt med hinanden. Da jeg flyttede til Aarhus i 2015, begyndte jeg at tage ugentlige timer hos Planum. Her blev jeg blæst bag over af en helt ny form for danseglæde, hvor sveden piblede frem og stemningen var tæt på euforisk. Jeg kan huske, at der var så mange dygtige dansere. De gejlede alle sammen hinanden op på den fedeste måde og fik det vildeste frem hinanden. Det var et fantastisk førstehånds indtryk, og det fik min passion for dans til at blusse endnu mere op.

Jeg har nu undervist hos Planum i lidt over et år – og jeg elsker det. Jeg bliver ugentligt overrasket over mine elevers fantastiske glæde for dans, hvilket driver mig til at blive ved. Samtidig er jeg utrolig inspireret af mine mange dygtige kollegaer, som til bringer ny og passioneret energi til dansesalen hver gang. At være del af Planum teamet er en af de mest givende ting i min hverdag, og jeg er dybt taknemmelig for at have fået mig en inspirerende, århusiansk dansefamilie. Denne talentfulde flok giver mig lyst til at gøre mig bedre og dygtigere dag for dag.

Jeg har aldrig været den mest frembruserende i dansetimen, og jeg har lidt for mange gange tænkt, at jeg ikke var god nok: Jeg lod altid andre komme foran mig og trak konsekvent et par skridt tilbage. Men på Planum har jeg fundet ud af, at jeg faktisk er god nok. Her er jeg altid velkommen op foran – også selvom jeg glemmer et trin eller to. Derfor vil jeg gerne minde jer nede bagerst i salen om, at I også er gode nok. Og jeg vil gerne opfordre Jer til at tage et par skridt frem og vise de andre, hvorfor I er mødt op i dag. I vil ikke fortryde det.