RIKKE KANG

Jeg hedder Rikke og er underviser i Aarhus. Derudover er jeg også en del af I AM x SERENITY.

Jeg danser, fordi jeg ikke kan lade være! Det giver mig en helt speciel glæde, som er svær at finde andre steder. Jeg elsker den følelse, som dans giver, de venskaber/fællesskaber det medbringer og alle de oplevelser man får.

Jeg er vild med at være en del af Planum Teamet, fordi alle er virkelige dygtige til det, de laver! Derudover er alle virkelig søde og altid klar på sjov og dak :-D!

Jeg har danset disco nærmest hele mit liv, og jeg konkurrerede også i stilarten, hvilket førte til mange DM, EM og VM-oplevelser. En korsbåndsskade i 2017 gjorde, at jeg ikke kunne fortsætte inden for denne stilart. Efter et års genoptræning kunne jeg så småt begynde at danse igen, og det var netop på det tidspunkt, at jeg begyndte hos Planum. Jeg begyndte til Heels Class og Girlystyle, og har danset de to stilarter siden da.

Jeg vil gerne slutte af med et godt råd: Selvom det kan være grænseoverskridende og virke meget skræmmende, så husk på, at det skal være sjovt, og så længe det gør dig glad, er dét, det vigtigste.