DANS FOR BØRN

Alle niveauer fra 4-12 år

Børn elsker at bevæge sig og kan slet ikke lade være når de først er i gang. På Planum vil vi give alle børn mulighed for at danse, da vi tror på, at dans er den bedste og mest berigende måde at bevæge sig og udtrykke sig på. Vi tilbyder dans i Århus for børn fra 3-12 år. Vores fokus er at lære børn at danse, forbedre og udvikle deres dans gennem en kvalitetsfuld undervisning med professionelle og pædagogiske undervisere/koreografer, så børnene får den bedste danseundervisning hver gang. Dans giver børn mulighed for at udforske bevægelse, musik og kreativ udtryk. Det er en kunstart som skærper børnene mentalt, fysisk og udvikler rytme, koordination, balance og sunde vaner. Planum har nogle af de dygtigste instruktører i branchen – det garanterer, at dit barn får en kvalitetsfuld og sikker undervisning. Vi er dedikeret til at skabe en danseatmosfære, der er sjov og energisk for børnene.
Se dansevideoer fra vores dansehold HER

Vores dansehold for børn  4-6 år, som vi kalder Kreativ dans er et samarbejde mellem Planum og Dansestudiet. Holdet danser fast hver onsdag kl.16.15 – 17.00 på Bissensgade 14. Vi lærer dit barn at danse via forskellige kreative bevægelser og leg, som udvikler barnets selvtillid og selvværd. Børnene lærer enkelte grundlæggende dansetrin, som er med til at styrke deres fysiske og motoriske evner, indlæring, stabilitet, koordination og rytmesans, der vil have en positiv indflydelse på dem. Målet er først og fremmest, at give børnene danseglæde, rytmik og kropsforståelse. Vi lægger os ikke fast på en enkelt stilart, men vil boltre os i flere genrer, bl.a. moderne, jazz, ballet og hip hop. Vi vil lære børnene  om ballettens positioner, jazzens tempo, den moderne dansens udtryk og de seje moves fra hip hop.

Book gratis prøvetime via vores bookingside HER

Vores dansehold for de 6-8 årige går under navnet, Hip Hop Minion Kidz og danser hver mandag kl. 16.15-17.00. Holdet er den ultimative måde for dit barn at udtrykke sin kreativitet på. På dette hold introducerer vi børnene til lette og sjove hip hop koreografier. Her får dit barn bevæget sig til en masse gode rytmer med gang i den. Instruktøreren bygger holdet op stille og roligt med små serier af hip hop dansetrin, der kombineres og gentages, og før man ved det, har børnene bygget ind i en super cool koreografi. Timen er effektiv og energisk, hvilket efterlader dit barn glad og motiveret. Træningen indledes altid med en grundig opvarmning. Mange af koreografierne vil blive vist for forældre og venner til julefesten i december og til et større publikum til Planums shows.

Book gratis prøvetime via vores bookingside HER

Vores børnehold for de 9-12 årige er delt op efter niveau under navnene: Hip Hop Star Kidz og Hip Hop Cool Kidz.

Hip Hop Star Kidz træner hver onsdag kl. 16.15 -17.00 og er for de børn, der er på begynder til meget lidt øvede niveau med hip hop. På dette hold, introducerer vi dit barn til stilen hip hop med simple og nemme grundlæggende hip hop trin, der får dit barn til at hoppe af danseglæde. Det er et populært hold, der hurtigt bliver fyldt op og vi anbefaler derfor, at man tilmelder sig så snart man har fået sin gratis prøvetime og synes, at holdet er noget for sit barn.

Hip Hop Cool Kidz træner hver torsdag kl. 16.15 – 17.00 og niveauet er let øvet til øvet. På dette hold, arbejdes der med nogle lidt mere udfordrende trin og bevægelser end på Star Kidz holdet og børnene lærer forskellige koreografi stykker.

På begge hold, bygger instruktørerne holdene op stille og roligt med små serier af hip hop dansetrin, der kombineres og gentages, og før man ved det, har børnene bygget ind i en super cool koreografi. Timen er effektiv og energisk, hvilket efterlader dit barn glad og motiveret. Træningen indledes altid med en grundig opvarmning. Mange af koreografierne vil blive vist for forældre og venner til julefesten i december og til et større publikum til Planums store afslutningsshow når sæsonen slutter til sommer.

Book gratis prøvetime via vores bookingside HER

Hip Hop Boys er et dansehold kun for drenge. Holdet undervises af Frederik som har stor erfaring med at undervise børn og har danset hip hop oh breakdance i over 10 år.  Han har en pædagogisk tilgang til undervisningen, og er opmærksom på alle elever er med. Drengene lærer en masse seje og grundlæggende hip hop og breakdance trin. Desuden vil Frederik arbejde med små koreografier, som de kommer til at vise til Planums shows.

Vores sidste hold under børneafdelingen er elitebørnene og er en del af Planums Elteskole. Holdet danser på det højeste niveau og er nogle af de mest talentfulde børnedansere i Danmark. Holdet består af 8 dansere, der er blevet udtaget gennem audition til at repræsentere Planum til mange forskellige turneringer. Holdet går under navnet Skumfiduza og er Danmarks mest vindende børnehold. De har blandt andet vundet konkurrencer som: Hip Hop International, UDO, Kaufmancup og mange flere. 

Har du et barn, som danser på højt niveau og vil være en del af et af Danmarks stærkeste børnehold, kan du læse mere om vores Eliteskole og tilmelding HER

Pop Hip Hop er vores dansehold for let øvet til øvet børnedanser, der gerne vil danse til de nyeste og største.  Stilen er inspireret af det nyeste kommerciel musik fra MTV. Det er en danseform med koreografier som er bygget op efter hvordan de professionelle dansere danser. Det er en spændende stil for det barn, der gerne vil udfordres lidt og blive endnu bedre. Musikken kan være alt fra poprock til Rn`B og Hip Hop. Børnene er sikret høj puls, sved på panden og masser af sjov.

Join our dance club now and do something good for your body and soul!

JOIN NOW!